Hvor får en glarmester sine glas fra?
Det virker måske indlysende at forestille sig, at en glarmester da selvfølgelig laver sine glas, ruder og spejle selv, og i gamle dage var det da måske også det, som man gjorde, men nu om dage vælger man glarmestre at have en anden løsning.
Se det da også lige for dig, hvis hver glarmester skulle have et glaspusteri i sit virke. Det ville jo fylde gevaldigt meget, og man ville selv få travlt med at lave alt det glas selv eller skulle have udgifter til medarbejdere, der skulle lave den slags.
Nej, det mest fordelagtige er her, at en glarmester får en ordre ind på nogle glaspartier til en bestemt opgave, de skal bruges til, og så bestiller glarmesteren de glaspartier fra en leverandør, der så selv laver dem, har dem liggende eller anskaffer dem.
Det kan lyde som mange led, men disse mange B2B-funktioner sørger faktisk for, at der konstant er en produktion af vinduer, ruder med videre i gang, så man altid kan finde glassene frem, når de skal bruges.
Imens har glarmesteren nok fået noget glas hjem på en anden opgave, som vedkommende så kan installere hos en anden kunde, indtil man får glassene hjem til den tidligere nævne opgave – måske er der endda flere glasopgaver, man har fået glas hjem til i mellemtiden og kan løse opgaverne herefter.
Det er nærmest et konstant produktionshjul, og man kan jo endda i forvejen have nogle glas liggende i butikken, som der ikke er en given ordre på, men det er nogle af de mest almindelige glas, som kunderne skal bruge, at man er ret sikker på at få dem afsat.
Men nok så meget information om, hvordan en glarmester kan tænkes at udføre sig arbejde, hvem skal man så vælge til de opgaver?
